Børnehuset Troldhøjs kostpolitik

Holstebro Kommune har et fællesgrundlag for en sundhedspolitik fra 0 - 6 årige børn i dagpleje, institution og skole i Holstebro Kommune.
Dette er fælles et signal om, at kommunen ønsker at medvirke til, at der skabes sunde kostvaner for børn. Fællesgrundlaget skal sikre, at al mad og drikke, der serveres i kommunalt regi, lever op til De Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNA), som er de kostanbefalinger, der er gældende i Danmark.

I anbefalingerne står der b.la, at vi skal medvirke til, at der skabes sunde kostvaner for børn i Holstebro kommune. Holstebro kommune vil at børn tidligt stifter bekendtskab med gode kostvaner, da disse grundlægges i barndommen. Dertil kommer at mange livsstilssygdomme som f.eks. fedme, hjertekarsygdomme, type 2 diabetes, knogleskørhed og huller i tænderne forebygges ved at grundlægge gode kostvaner i de unge år. (s.5)

Det er ligeledes vigtigt, at maden indtages i en god stemning, så børn oplever måltidet som en handling – hvor der hygges og hvor det sociale samvær er i højsæde. (s. 11)

På baggrund af Holstebro Kommunes kostpolitik, har vi i Børnehuset Troldhøj besluttet os for følgende kostpolitik.

Morgenmad

Til morgenmad tilbyder vi havregryn og havrefras. Vi slutter med at servere morgenmad lidt i halv otte, og vi forventer, at de børn der skal have morgenmad kommer i god tid til, at nå at spise færdig. Vi tilstræber, at morgenmaden er for de børn som ikke har spist morgenmad hjemmefra. Det skal være en stille og rolig start på dagen og personalet skal have tid til at være nærværende for børnene.

Formiddagsmad

Kl. ca. ni tilbydes børnene at tage en mad fra deres madpakke.

Frokost

Til frokost spiser børnene af den medbragte madpakke. Vi opfordrer forældrene til at gøre madpakken varieret og ikke mindst mættende for barnet. Børnene inddeles i mindre spisegrupper og der tilstræbes at der skabes en hyggelig stemning under frokosten.

Børnene skal medbringe en drikkedunk med vand i, som de kan drikke af til måltiderne.

Eftermiddagsmad

Forældrebestyrelsen har besluttet, at hvert barn selv skal medbringe en frugtpose med frugt og brød. Forældrene opfordres til, at gøre frugtposen varieret og at indholdet er sundt og mættende.

Maddag

Pædagogisk ligger vi vægt på børnenes aktiv deltagelse ved at give børnene ansvar for konkrete opgaver under madlavningen, ved at understøtte selvhjulpenhed, samarbejde og høj hygiejne. Maddag er en meget hyggelig dag, hvor børnene medbringer madvarer som ikke kræver at stå på køl. Personalet sørger for, at det er et ernæringsrigt måltid. Der bliver hængt en seddel op i børnehaven, hvor menuen er beskrevet og hvilke madvarer, så man selv kan vælge, man gerne vil have med. Fx: tomater, agurk, tun makrel mm. 

Fødselsdage

I er velkomne til, at spørger personalet vedr. menuen til en børnefødselsdag og hører om der er børn der skal tages hensyn til.

Sommertid

Vi vil gerne at drikkedunkene forsat er med vand hjemmefra. Vi som inst. vil til tider have sodavands is eller saftevand som et tilbud, hvis vi oplever at børnene ikke får væske nok. 

Arrangementer

Ved festlige lejligheder tilstræber vi en variation af sundt og sødt.  

Personalet støtte børn og forældre i de sunde valg, derfor taler vi med forældrene ved forældresamtalerne, der er sundt og godt for børn, hvis vi oplever at barnet ikke er i trivsel.

Børn og mad

Appetitten kan i perioder svinge, så derfor er det vigtigt at respektere børns valg/fravalg.

Litteratur henvisning

Her kan du kan læse Holstebro Kommunes kostpolitik

Sundhedsstyrelsens:

  • Anbefalinger for Spædbarnets ernæring 2015
  • Mad til spædbørn og småbørn - fra skemad til familiemad 2012
  • Sunde Børn 2014 Fødevarestyrelsens:
  • Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
  • Anbefalinger for sund frokost i daginstitutionerne
  • Vejledning om hygiejneregler for køkkener og børneinstitutioner NNA:
  • De Nordiske Næringsstofanbefalinger Supplerende læsning: www.Altomkost.dk www.Sst.dk (Sundhedsstyrrelsen) www.Fvst.dk (Fødevarestyrelsen)
keyboard_arrow_up