Antimobbestrategi

Trivsel og læring er hinandens forudsætninger. På Nr. Felding Skole og Børnehus arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel.

Børnehaven, SFO’en og skolen skal være et sted, hvor alle både børn og voksne er glade for at være, og alle har gensidig respekt. Vi ønsker at skabe sammenhold og udvikle sociale kompetencer både hos grupper, klasser og individer.

Vi ønsker at være et mobbefrit fællesskab. Derfor arbejder vi løbende med vores børns trivsel, personalets kompetenceudvikling og et forpligtende forældresamarbejde. 
Mobning er et problem, der vedrører alle, som er tæt på vores børn. Om vi er mobbere, ofre eller passive; er det noget, vi skal løse i fællesskab. Alle har et ansvar for og del i denne indsats - både børn, forældre, personale og ledelse.

Vores indsats kræver forældreopbakning. Det forebyggende arbejde er en løbende proces i hverdagen, som udspringer fra skolens og børnehavens værdisæt. Det er ikke først, når tingene går skævt, at der skal gøres en indsats.

Derfor har vi i fællesskab udarbejdet en Antimobbestrategi. Denne strategi er delt i ”Hvad gør vi for at forebygge mobning?” og ”Hvad gør vi konkret, når mobning er konstateret?” Strategien er dynamisk og revideres løbende.

Det kan ofte være svært at skelne mellem drillerier, konflikter og mobning. Derfor anvender vi følgende definitioner:

Drillerier er bemærkninger, råb eller handlinger, der påpeger konkrete særlige karakteristika ved den omtalte persons handlinger eller udseende. Drilleri er mere spontant og tilfældigt end mobning, som er kendetegnet ved systematikken. Drillerier kan være hårde, men funktionen er ikke udelukkelse fra fællesskabet.

Konflikter er i sit udgangspunkt hverken onde eller gode, men et fælles grundvilkår. Konflikter er uoverensstemmelser, der handler om noget konkret - en sag. Konflikter giver spændinger i og mellem mennesker. I en konflikt er der bevægelse fra begge sider; i mobning er der kun fra en side.

Mobning er gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig. 
Det er mobning, når en person gentagne gange udsættes for negative handlinger som skub, negative kommentarer eller sladder fra en eller flere elever. Det er også mobning, når en elev bevidst holdes uden for fællesskabet, både det fysiske fællesskab og på sociale medier. 
Når der sker mobning, ekskluderes et medlem af en gruppe, som vedkommende er afhængig af. Derfor er udstødelse meget nedbrydende og passiverende for offeret. 

Mobberoller

Mobning er ikke kun imellem mobber og offer. Mobningen kan kun finde sted med gruppens accept, den er indirekte med til at legitimere mobning. Der er derfor væsentligt at aktivere de passive tilskuere, hvis mobningen skal til livs.

Digital mobning er anonym. Kropssproget mangler, og mulighederne for at misforstå hinanden er store. Skriftsproget har begrænsninger, som forsøges elimineret med smileys og emojis, som let kan misforstås. Konflikter på nettet eskalerer hurtigere, end de gør, når man står ansigt til ansigt, idet almindelige fysiske stopsignaler ikke er til stede. Man tør være grovere mod hinanden.

Digital mobning er komplekst. Det er ikke altid muligt at placere ”skyld”, idet rollefordelingen ikke er tydelig i forhold til klassiske roller som mobber og mobbeoffer. Flere kan blive suget ind i mobningen, da usikkerheden og frygten for at blive den næste, der bliver hængt ud, er stærk. Tankerne og usikkerheden i forhold til digital mobning fylder i manges hverdag og påvirker deres identitet.

Se også ”Digital Dannelse” (link)

Forebyggelse

Vi har i det daglige fokus på vores børns trivsel og har derfor en trivselslærer/AKT lærer (Adfærd, Kontakt og Trivsel) og SSP-tovholder på skolen og en inklusionspædagog i børnehaven.
Vi samarbejder med og har tilknyttet inklusionsvejleder, ressourcepædagog, familierådgiver og SSP-gademedarbejder, som alle er en del af trivselsarbejdet i skolen, SFO’en og børnehaven.
Hvert år foretages en trivselsmåling, som danner baggrund for en handleplan og specifikke indsatser i den enkelte gruppe, klasse eller på årgangen. Dette følges op af løbende fokus på læringsmiljøet, hvor https://klassetrivsel.dk anvendes. 
Vi er desuden en DUÅ-institution og en PALS-skole, hvor redskaberne herfra er en del af vores dagligdag. 
Vi følger Holstebro Kommunes SSP-læseplan ”Veje til det gode liv”.
Vores trivselslærer og øvrige samarbejdspartnere kan køre trivselsforløb i klasser og i børnegrupper, holde oplæg, have samtaler med enkelte børn og grupper, vejlede det pædagogiske personale og fungere som sparringspartnere. Se oversigt over planlagte forebyggende indsatser sidst i dokumentet.

Vi prioriterer, at alle klasser holder klassemøder og SFO’en holder børnemøder som et værktøj til udvikling af elevernes sociale kompetencer. Børnene trænes i at lytte til hinanden, anerkende hinanden og drøfte uoverensstemmelser på en konstruktiv facon, som danner dem til at indgå i et demokratisk samfund med dialogen i fokus. 

Holdningerne i samfundet ændrer sig. Det individuelle har det seneste årti fået en større vægtning frem for fællesskabet.

Vi ser, at det har stor betydning for det sociale liv i en gruppe, at der er plads til den enkelte, men at man også kan fællesskabet. Det, at man ikke altid kan ”få sin vilje”, men også en gang imellem skal gå på kompromis, skal kunne acceptere andres holdninger og forskellighed og skal tage ansvar for andre, gør, at man styrker relationerne. Dette betyder, at man modvirker mobning og fremmer inklusion. At være en del af et fællesskab, kan desuden modvirke ensomhed i teenage- og voksenlivet, samt gøre det lettere at tage en ungdomsuddannelse. 
Der tages således udgangspunkt i fællesskabet og i en grundlæggende forståelse af, at virkelighedsopfattelsen er en sproglig og relationel størrelse, så forståelsen af hinandens ”virkeligheder” er hensigten. Der arbejdes med en anerkendende tilgang til at kende egne grænser samt respektere hinandens grænser. 
For at forebygge mobning, er det særdeles vigtigt, at børnemøder og klassemødet følges op af tydelige voksne og læringsledelse. 
For de mindstes vedkommende er det arbejdet med Mary Fondens ”Fri for Mobberi”-kuffert, der er værktøjet og omdrejningspunktet i forebyggelsen/indsatsen mod mobning.

For at sikre en god start på Nr. Felding Skole og Børnehus har vi et samarbejde med byens dagplejere, hvor der i 2020 er skabt et forpligtende samarbejde for at styrke venskaber på tværs af børnefællesskabet, og der er fokus på en god overgang fra dagplejen ind i børnehaven. Herved styrkes de sociale relationer på tværs via forskellige aktiviteter og pædagogiske forløb i løbet af året. Her er der bl.a. fokus på temaer fra den pædagogiske styrkende læreplan, og vi har et fælles ønske om at styrke barnets genkendelighed og skabe de bedste rammer for at etablere flere venskaber.

For at sikre en god start i børnehaveklassen og SFO’en samles børnehavens ældste børnegruppen fra februar til ultimo april i Troldhytten.

I den periode planlægges der et pædagogisk forløb, hvor der er forskellige aktiviteter.
Her er der bl.a. fokus på “Fri for Mobberi”-materialet, skoleparathedsopgaver, relationer til børnehaveklassen og børnehaveklasselæreren. Dette arbejde forsætter i SFO-regi i maj og juni.

Tidligt fokus på god digital kommunikation er vigtigt. Man ved at arbejde med konkrete øvelser i at håndtere konflikter, blokere brugere og sikre private indstillinger, kan hjælpe børnene. Derudover er tydelige forventninger til digital adfærd med til at forebygge, at konflikter eskalerer. Vi arbejder med undervisning af børnene i digitale fællesskaber, digital identitet og digitale fodspor. Vi skal lære vores børn at agere, reagere og reflektere i forhold til at sende og modtage digital kommunikation. 

Gode relationer er forebyggende for digital mobning, hvorfor trivselsarbejde på alle årgange er forebyggende for digital mobning. 
De sociale medier er en integreret del af børnenes liv. Pædagoger og lærere skal forstå kompleksiteten og ikke kun arbejde med de klassiske definitioner på mobning, da digital mobning involverer hele klasser. Frygten for at blive den næste er en del af hverdagen og påvirker det ”almindelige” liv. Det digitale liv og det ”almindelige” liv er integreret for børnene. Elevrådet udarbejder en fælles net-etik, som de udbreder til alle klasser. 
Vi informerer forældre og støtter dem i at håndtere deres børns digitale adfærd, bl.a. ved besøg af SSP på vores forældremøder.
Fællesbestyrelsen har udarbejdet en vejledende it- og mediepolitik, som findes på vores hjemmeside. Desuden har skolen en plan for Digital Dannelse.

Vi har en klar holdning til og forventning om, at forældre aktivt deltager i deres børns skole og fritidsdel. Dvs. at man møder op til arrangementer, så som forældremøder, informationsmøder, samtaler mm. 

Hvis man som forældre gerne vil opleve undervisningen eller en dag i fritidsdelen, skal man være velkommen. Man bør forvente at blive sat i arbejde og være en del af læringssituationen. – Netop derfor skal man aftale det med personalet, så de kan medregne dig i dagens arbejde og opgaver. 
Vi vil have et godt forældresamarbejde. Vi vil ikke acceptere mobning. Vi reagerer omgående og indleder et øjeblikkeligt samarbejde. På skoleområdet indkalder vi forældre og eksterne samarbejdspartnere. I alle sager arbejder vi tæt sammen. 
Et godt forældresamarbejde er en vigtig faktor i børns trivsel – forældrene er klassens/gruppens usynlige ven. 
Det er vigtigt, at børnene oplever forældregruppen sammen, dette medvirker til, at forældrene ved problemer lettere kontakter hinanden og dermed kan indgå i dialog. 
Vi igangsætter også lege- og spisegrupper, men forventer, at forældre selv overtager styringen og ansvaret for afviklingen. 
Vi fokuserer på relevante temaer til forældremøder, hvor oplysning og debat kan sikre en større åbenhed og forståelse mellem skole-/fritidsdel og hjem, men ligeledes forældrene imellem.

Oversigt

Nedstående oversigt viser konkrete indsatser og samarbejdet mellem dagplejen og Nr. Felding Skole og Børnehus omkring fællesskab og trivsel.

Indhold/handling

Børnefællesskaber på tværs: sociale relationer og kendskab til kommende børnehavekammerater.

Målgruppe/deltagere

Alle kommende børnehavebørn.

Ansvarlig

Dagplejekonsulenten og vicelederen.

Indhold/handling

Venskaber på tværs: sociale  relationer. Kendskab til kommende kammerater på tværs af dagplejen og skole.

Pædagogiske værktøjer:

  • Fri for Mobberi
  • De Utrolige År
  • De styrkede pædagogiske læreplaner 

Målgruppe/deltagere

Alle børn i børnehaven.

Ansvarlig

Ledelsen på Nr. Felding Skole og Børnehus.

Indhold/handling

Infomøde for kommende førskoleforældre og børn.
Pædagogiske værktøjer:

  • PALS

Målgruppe/deltagere

Alle kommende børn som får tilknytning til vores fritidstilbud.

Ansvarlig

Ledelsen på Nr. Felding Skole og Børnehus og de af personalet, der deltager i infomødet.

Indhold/handling

Forældremøde og forældresamtaler (gælder på alle årgange).

Målgruppe/deltagere

Forældre.

Ansvarlig

Klasselærer, det pædagogiske personale og forældrene.

Indhold/handling

Besøg af en forældreback-up, der vil hjælpe med at danne et godt forældrenetværk og de første klasseaftaler.

Målgruppe/deltagere

Forældre.

Ansvarlig

Forældreback-up gennem SSP.

Indhold/handling

Pædagogiske værktøjer:

  • Fri for Mobberi

Målgruppe/deltagere

Elever.

Ansvarlig

Klasseteamet.

Se 0. årgang.

Indhold/handling

Pædagogiske værktøjer:

  • Min Glade Bog

Målgruppe/deltagere

Elever.

Ansvarlig

Klasseteamet.

Indhold/handling

Besøg af SSP- gademedarbejder på forældremøde omkring sociale medier.

Målgruppe/deltagere

Forældre.

Ansvarlig

SSP-medarbejder.

Indhold/handling

Pædagogiske værktøjer:

  • Min Glade Bog

Målgruppe/deltagere

Elever.

Ansvarlig

Klasseteamet.

Indhold/handling

Besøg af SSP- gademedarbejder i klassen omkring sociale medier.

Målgruppe/deltagere

Elever

Ansvarlig

Klasseteamet

Indhold/handling

Pædagogiske værktøjer:

  • Min Glade Bog

Målgruppe/deltagere

Elever

Ansvarlig

Klasseteamet

Indhold/handling

Pædagogiske værktøjer:

  • Min Styrkebog

Målgruppe/deltagere

Elever

Ansvarlig

Klasseteamet

Indhold/handling

Debataften med besøg fra forældrebackup om trivsel, alkoholdebut, fester forældreaftaler m.v.

Målgruppe/deltagere

Forældre.

Ansvarlig

Klasseteamet og forældrebackup.

Indhold/handling

Pædagogiske værktøjer:

  • Min styrkebog

Målgruppe/deltagere

Elever.

Ansvarlig

Klasseteamet.

Indhold/handling

Trivselsseminar for eleverne og efterfølgende forældremøde. Tema ”Det gode liv”.

Målgruppe/deltagere

Årgangens elever og forældre.

Ansvarlig 

Klasseteamet og SSP-medarbejder.

Handleplan

Hvad gør vi konkret, når mobning er konstateret?

  • tager temaet/episoden op på klasseniveau
  • kontakter de implicerede forældre
  • underretter teamet
  • inddrager ledelsen
  • kontakter netværket, klub/fritidshjem/skole
  • hvis nødvendigt tages elev-/børnesamtaler
  • etablerer konfliktmægling
  • går ind i konkrete sager, når det af lærere og forældre skønnes hensigtsmæssigt
  • sikrer en koordineret indsats mellem skole og fritidsdel
  • sikrer, at de nødvendige ressourcer og kompetencer findes blandt personalet i forhold til at skabe trivsel, tolerance, respekt og tryghed
  • sikrer rammer for vedvarende fokus og opfølgning på antimobbestrategien
  • adfærd og sprog smitter – skal være gode rollemodeller
  • bakker op og følger op på fælles beslutninger
  • er bevidste om deres rolle i forhold til børnenes trivsel – sproget og tilgangen til eget barn, kammerater, andre forældre og personale
  • er opmærksomme på deres barns brug af sociale medier
  • taler med skolen/institutionen om mobningen, så snart den opdages
  • har god kontakt til de andre forældre

Nr. Felding Skole og Børnehus 2020