Sundhedspolitik
Skridt til en sundere hverdag på Nr. Felding Skole.
Emner
Slik og søde sager
Det er ikke tilladt at medbringe slik, chips og sodavand i skolen. Efter aftale med klasselæreren, gives tilladelse til at dele ud til alle i klassen ex. i forbindelse med fødselsdage, jul og lign.
Der gøres opmærksom på at mælkesnitter, ”yoghurtdesserter” og søde læskedrikke ikke betragtes som sund skolemad og opfordrer alle til at begrænse disse fødevarer.
Drikkelse
Alle børn kan få deres madpakker opbevaret i køleskabe. Der er adgang til vand i stort set alle klasseværelser. Børnene opfordres til at medbringe en drikkedunk i skolen og fylde den med koldt vand. Der kan drikkes vand i timerne efter aftale med en voksen.
Skoleboden
Da skoleboden drives af 6. klasse, kan vareudbuddet kun betragtes som et supplement til børnenes madpakke. Det kan også ske at boden er helt lukket én dag.
Spisemiljø
Elever i indskolingen skal have god tid, til at spise deres madpakker. Klasselæreren er ansvarlig for klassens spisemiljø. Der er altid en lærer tilstede i klassen i børnenes spisepause. Indholdet i vores spisepauser er velovervejet og tilpasset til den børnegruppe, man har.
Frikvartere
Alle skolens børn skal ud at lege i skolens frikvarterer.
Revideret
Vedtaget i skolebestyrelsen august 2011.
Revideret i fællesbestyrelsen den 29. oktober 2018.