Principper
Principperne er udarbejdet af fællesbestyrelsen.
Principper
- Lærerne fortsætter med de klasser og fag man allerede har i afdelingen, såfremt man ønsker det, og såfremt det er hensigtsmæssigt for de faglige og sociale aspekter.
- Så få lærere som muligt i de enkelte klasser.
- Det tilstræbes, at der er både mandlige og kvindelige lærere i den enkelte klasse.
- Lærerne afgiver i forbindelse med opstart af fagfordelingen ønsker til denne, dette sker i åbent samarbejde med kollegaer og ledelse. Det påhviler dog ledelsen at foretage den endelige fagfordeling med så vidt mulig hensyn til den enkelte lærers faglige kompetencer.
- Det tilstræbes at kontaktpædagogen arbejder med samme aldersgruppe i skole og i fritidsdelen.
Revideret
Godkendt i skolebestyrelsen den 19. februar 2003.
Revideret i skolebestyrelsen den 11. januar 2006.
Revideret i skolebestyrelsen den 22. november 2010.
Revideret i skolebestyrelsen den 7. oktober 2015.
Revideret i fællesbestyrelsen den 28. januar 2019.
Principper
- Er den primære kommunikationsvej imellem skole og hjem
- Bruges til kommunikation og dialog i forhold til samarbejdet med forældre og elever
- Bruges ikke til afklaring af ”konfliktstof”, her må man i stedet bruge telefonen og evt. aftale et møde
Alle almindelige meddelelser mellem skole og hjem sker elektronisk via Aula. På Aula ligger der f.eks. oplysninger om årsplaner, lektier, informationsbreve o.m.a.
Skolen sørger for at alle forældre får et personlig log-in til Aula, der giver adgang til specifikke oplysninger vedr. den enkelte elev og klasse. Orientering om brug af Aula og udlevering af koder sker på første skoledag. Skolen følger op på forældrenes brug af Aula og tilbyder kurser i brugen af systemet, hvis der er behov for det.
Det forventes af forældrene
- At de løbende holder sig orienteret på Aula om de emner, aktiviteter og møder, som er relevante for barnets skolegang.
- At de holder skolen orienteret om relevante forhold vedr. barnets skolegang, herunderændringer i hjemlige forhold.
- At de svarer på skolens henvendelser inden for rimelig tid (5 skoledage)
- At forældre, der varigt eller midlertidigt ikke har mulighed for at være tilkoblet Aula orienterer klasselæreren om dette, så de kan modtage information på anden vis.
Det forventes af eleverne
- At de efter en indkøringsperiode i indskolingen (1.–2. kl.) holder sig orienteret om relevante informationer i forhold til skolegangen
- At de dagligt tjekker Aula i forhold til lektier og opgaveaflevering
- At de orientere klasselæreren, hvis de varigt el. midlertidigt er forhindret i at benytte Aula
- At Aula ikke erstatter mundtlige beskeder
Det forventes af skolen (ledelsen og medarbejdere)
- At alle relevante oplysninger er tilgængelige på Aula
- At ledelsen informerer om initiativer og ændringer der gælder hele skolen
- At medarbejdere tjekker Aula på arbejdsdage og svarer inden for 5 arbejdsdage. Hvis svaret ikke kan gives inden for dette tidsrum, gøres der opmærksom på, hvornår et svar kan forventes
- At alle lektier kan synliggøres på Aula (frivilligt – der kan differentieres i undervisningen)
Revideret
Vedtaget i skolebestyrelsen september 2011.
Revideret i fællesbestyrelsen januar 2019 (Afventer nyt intrasystem Aula)
I børnehuset Troldhøj tager vores pædagogiske principper udgangspunkt i de styrkede pædagogiske læreplaner, Fælles retning børn og unge, DUÅ og Fri for Mobberi.
De styrkede pædagogiske læreplaner
De styrkede pædagogiske læreplaner er de faglige grundsten som danner rammen om børnenes læring igennem deres børnehavetid. Læreplanerne omfatter:
- Alsidig personlig udvikling
- Social udvikling
- Kommunikation og sprog
- Krop, sanser og bevægelse
- Natur, udeliv og science
- Kultur, æstetik og fællesskab
Fælles retning børn og unge
Visionen for arbejdet i Børn og Unge er, at alle børn og unge skal have et godt liv – nu og i fremtiden.
DUÅ (De Utrolige År)
DUÅ er den pædagogiske tilgang som vi arbejder med i Børnehaven. DUÅ-dagtilbud er forankret i en positiv, anerkendende og relationel tilgang, og det centrale fokus er trivsel, relationsopbygning og problemløsning.
I stedet for at fokusere på det enkelte barn og de vanskeligheder barnet kan befinde sig i, sætter vi nu fokus på de fællesskaber barnet deltager i, og på de voksnes muligheder for at strukturere og målrette pædagogikken til gavn for alle børn og dermed også børn med særlige behov.
Vi giver klare beskeder, så barnet ved hvad vi forventer og vi anerkender og roser den adfærd, vi gerne vil se mere af.
Forældrenes opbakning er en meget vigtig faktor for, at arbejdet med DUÅ-dagtilbud bliver en succes. Derfor opfordres I til løbende at tale med jeres barn om det, barnet lærer i børnehaven, og støtte barnet i at benytte de metoder, der bruges i børnehaven.
Tilgangen har til formål at:
- opbygge og styrke positive relationer mellem børnene indbyrdes og mellem børnene og de voksne
- forebygge og håndtere uønsket adfærd i børnegruppen
- styrke personalets kompetence i gruppeledelse
- inkludere børn med særlige behov
- styrke samarbejdet mellem daginstitution og hjem
Fri for Mobberi
Vi arbejder løbende med Fri fra mobberi, som er et anti-mobbe koncept, udarbejdet af Mary-fonden. Konceptet har til formål at styrke børnefællesskabet og tager udgangspunkt i følgende temaer:
- Tolerance. At barnet accepterer og ser forskelligheder som en styrke.
- Respekt. At barnet accepterer og tager hensyn til alle børn i gruppen.
- Omsorg. At barnet udviser interesse og hjælpsomhed over for alle børn.
- Mod. At barnet har mod til at sige til og fra.
I Børnehuset Troldhøj arbejder vi ud fra en fælles forståelse og anerkendelse af:
- At børn lærer på alle tidspunkter og i alle situationer.
- At børn har forskellige måder at lære på.
- At en sammenhængende indsats på tværs af alle fagområder styrker læring og udvikling.
- At et gensidigt og forpligtigende samarbejde mellem forældre og medarbejdere skaber det optimale grundlag for børn og unges trivsel, læring og udvikling.
- At vi vurderer og evaluerer vores indsats med udgangspunkt i en fælles fastlæggelse af, hvad et barn skal kunne på forskellige udviklings- og alderstrin.
I Troldhøj mener vi, at barnets trivsel er en forudsætning for udvikling og styrkelse af selvværd. Vi lægger vægt på at skabe en god atmosfære for børn og voksne.
Vi betragter alle som en vigtig og ligeværdig del af børnehaven, og alle skal anerkendes for de kvaliteter, som de besidder.
Vores afsæt for tilrettelæggelse af udviklingsbetingelser er barnets interesser, motivation, kompetencer og ressourcer.
Vi støtter barnets alsidige udvikling, således at det enkelte barns “læringsstile” tilgodeses bedst muligt.
Det er vigtigt for os – med udgangspunkt i barnet – at finde et råderum, hvor børnene har mulighed for at sætte deres præg, så “det er lysten, der driver værket”.
Vi vil give barnet mulighed for:
- at opleve tryghed og respekt fra omgivelserne, da det er grundlaget for børns læring
- at få styrket sin personlighed gennem omsorg og forståelse
- at indgå i et aktivt fællesskab i en glad og tryg atmosfære, hvor det får mulighed for at blive socialt opmærksomt på sig selv og andre.
- at det gennem leg og oplevelser får lyst til at udforske og udfolde sin fantasi og kreativitet.
- at det i samvær med andre får mulighed for at få indflydelse på sin egen situation.
- at det gennem samvær med andre, lærer at tage ansvar og vise forståelse.
- at skabe plads til leg, da det er grundlæggende som middel til udviklingen af børns sprog, kreativitet, motorik og sociale kompetencer.
- at fremme barnets evne til at indgå aktivt i fællesskabet i en glad og tryg atmosfære
Voksenperspektivet:
- Vi har altid fokus på den pædagogiske opgave, med særlig fokus på følgende:
- Vi møder alle børn med omsorg og respekt
- Vi tager ansvaret for at børnene kan agere i et inspirerende læringsmiljø, der appellerer til nye udfordringer
- Personalet anvender sit kendskab til det enkelte barn til at give dem nye aldersvarende udfordringer
- Vi udvikler vores praksis løbende via kompetenceudvikling, refleksion og dialog. Derfor bestræber vi os på at alt fast personale kommer på DUÅ uddannelse. Vikarer og studerende vil blive introduceret for de overordnet tilgange så de er klædt bedst muligt på.
- Vi har et stærkt samarbejde med videnscenteret i Holstebro kommune og inddrager dem ved behov.
Fællesbestyrelsen, november 2024
Fødselsdagen er en stor begivenhed for barnet og vi vil gerne være med til at gøre dagen god og festlig. Uanset om fødselsdagen holdes i børnehaven eller i hjemmet, ønsker vi at dagen og tidspunktet aftales med personalet, inden i sætter invitationen op. Børnene skal ikke have fødselsdagsgaver med til fødselsdagsbarnet. Personalet sørger for at lave en lille gave sammen med børnene.
Fødselsdag i yngstegruppen:
Når man går i yngstegruppen fejrer vi fødselsdagen i børnehaven. Når vi holder fødselsdagen her, sørger vi for at barnet bliver dagens midtpunkt. Børnehaven står for flag, fødselsdagssang og en lille gave til barnet. Det er forældrene der medbringer det, der skal serve¬res for børnene. Forældrene er velkomne til at være med til fejringen.
Inspiration til mad ved fødselsdagsfejring i børnehaven:
- Boller eller kage
- Frugtfad
- En lille snack (fx en frugtstang, en pakke rosiner eller en smoothie)
- Sodavandsis
Fødselsdag i mellemgruppen & ældstegruppen:
Når man går i mellem- og ældstegruppen er det muligt at afholde fødselsdagen enten i børnehaven eller derhjemme. Hvis fødselsdagen afholdes i hjemmet, er det forældrene til fødselaren der har ansvaret for at arrangere transport efter aftale med personalet. Ved kørsel i private biler henviser vi til Fællesprincippet for ture ud af huset. Personalet deltager i fødselsdagen hvis det afholdes i tidsrummet mellem 9.30 – 12.00.
OBS: Ved sygdom i personalegruppen kan det blive nødvendigt at flytte fødselsdagen op i børnehaven eller flytte den til en anden dato.
Det forventes ikke at der arrangeres nogen aktiviteter for børnene. Det vigtigste for dem er at komme på besøg hos hinanden, se hinandens værelser og lege med legetøjet.
Inspiration til mad ved fødselsdagsfejring i hjemmet:
Vi opfordrer til at I serverer noget mad, der mætter, hvis det skal erstatte madpakken. Vi kan anbefale:
- Pindemadder
- Pizzasnegle eller pølsehorn
- Pasta og kødsovs
- Små frikadeller og rugbrød
- Grøntsagsstave
- Efter maden kan der eventuelt serveres kagemand, boller, is eller en lille slikpose som dessert. Hvis der serveres sodavand eller saft, anbefaler vi en begrænset mængde.
Fællesbestyrelsen, november 2024
Børnehusets princip for børnefællesskaber
Nr. Felding Børnehus’ holdning til børnefælleskaber:
Alle børn og unge har ret til, at indgå i lærings- og udviklingsfællesskaber. Børn uanset baggrund, evner og forudsætning skal opleve, at de bidrager til fællesskabet og føler et tilhørsforhold. Gennem børnefællesskabet skabes der mulighed for, at børn trives og udvikler sig i de fællesskaber de er en del af. Forældre har en afgørende betydning for vores inklusionsarbejde.
Det forventes at alle bakker op om vores værdigrundlag og støtter vores børn i at gøre det samme.
Tal anerkendende og konstruktivt om hele personalet, vores børn og andre forældre i børnenes påhør. I tilfælde af problemer eller bekymringer, kommunikeres der med relevant personale, viceleder, skoleleder eller fællesbestyrelsen i denne rækkefølge. Alle forældre tilstræber at kommunikere åbent med andre forældre. I som forældre er med til at stoppe rygter om andre. Ansvaret for et godt børnefælleskab ligger hos de voksne.
Voksenroller og samspilstemaer i Troldhøj
Personalets indgangsvinkel er, at vi tror på det gode i barnet. Derfor tager vi som voksne udgangspunkt i en positiv ledelse af barnet. Vi møder barnet, hvor barnet er og ser på vores relationer til barnet og om nødvendigt justere vores tilgang til barnet.
I samværet med barnet vil vi arbejde ud fra følgende temaer:
- Vi justerer os i forhold til barnet og ændrer praksis i forhold til barnets behov/adfærd/udvikling.
- Vi påskønnelser og anerkender det som barnet magter.
- Vi hjælper barnet med at samle sin opmærksomhed/koncentration.
- Vi guider barnet positivt.
- Vi giver barnet mulighed for at overskue egen hverdag.
Vi arbejder med Fri for mobberi hvor grundprincipperne er:
- Tolerance. At barnet accepterer og ser forskelligheder som en styrke.
- Respekt. At barnet accepterer og tager hensyn til alle børn i gruppen.
- Omsorg. At barnet udviser interesse og hjælpsomhed over for alle børn.
- Mod. At barnet har mod til at sige til og fra.
Forældre som rollemodeller
Forældre har en afgørende betydning for vores inklusionsarbejde. Vi kan ikke lykkes uden deres hjælp og forventer derfor at i efterlever de 8 gode fællesskabsvaner.
- Tag ansvar for den gode tone.
- Vi vægter den gode tone højt og vil ikke acceptere groft sprog. Vi er opmærksomme på at være gode rollemodeller for hinanden.
- Hils på hinanden.
- Sig godmorgen og farvel. Det er rart at være set og hilst på. Det luner og giver en god start på dagen og en god afslutning. Være opmærksomme på at være gode rollemodeller.
- Invitér forskellige legekammerater med hjem.
- Mange venner giver mange forskellige lege. Det giver en mere harmonisk børnegruppe, og glade børn når de ikke er afhængig af, at have kun en ”bedste ven” i børnehaven.
- Sæt fokus på det positive.
- Det er nemmere og sjovere, at fokusere på muligheder i stedet for begrænsninger. Fx at tøjet er beskidt, vidner bare om en sjov dag.
- Normaliser forskelligheder.
- Snak med barnet om forskelligheder, at nogle har briller, kort hår, er tykke eller tynde, men at alle er dejlige og værdifulde. Øv barnet i, at finde på gode ting om et andet barn/voksen – det træner empatien og forståelse for andre mennesker. Barnet får lettere ved at fungere i fælleskabet og at kunne tilsidesætte egne behov.
- Hav fokus på alle børn.
- Når I træder ind ad døren er det vigtigt, at I allerførst ser jeres eget barn, hilser og ”knuser”. Herefter er det dejligt, at I ser og snakker med kammeraterne. At I har forståelse for, at børnegruppen er stor og meget forskellig.
- Lad mobilen blive i lommen.
- Når du afleverer eller henter dit barn i børnehaven, så lad mobilen blive i lommen. Det er det vigtigste møde for dagen. Vær nærværende og tilstedeværende når du træder ind i Børnehaven.
- Støt op om arrangementer.
- At deltage i arrangementer styrker ikke kun jeres fællesskab med de andre forældre, men også fællesskabet mellem børnene.
Fællesbestyrelsen, november 2024
Principper
- Der skal på Nr. Felding Skole være et elevråd, der består af 2 repræsentanter fra 4., 5., 6. og 7. klasse.
- Elevrådet vælger to repræsentanter fra 6. klasse eller 7. klasse til skolebestyrelsen.
- Elevrådet fastsætter sin egen forretningsorden.
- Elevrådet skal have mulighed for at holde sine møder i skoletiden.
- Elevrådet skal have en kontaktlærer, der skal støtte elevrådets arbejde.
- Elevrådet har sit eget budget, som det selv administrerer.
- Elevrådet er ansvarlig for, at alle klasser orienteres om elevrådets arbejde og har mulighed for at komme med ideer til elevrådet.
Revideret
Vedtaget i skolebestyrelsen den 22/9 2003
Revideret i skolebestyrelsen den 11/1 2006
Revideret i skolebestyrelsen d. 27. oktober 2010
Revideret i skolebestyrelsen d. 7. oktober 2015.
Regler og retningslinjer
Som en del af skolens elevevaluering gennemføres samtaler mellem kontaktlæreren og den enkelte elev.
- Samtalerne foregår som udgangspunkt efter behov, men dog mindst 1 gang om året i forbindelse med udarbejdelsen af elevplaner.
- Formålet med samtalerne er at lærer og elev i fællesskab evaluerer og fastsætter faglige og sociale mål.
- Kontaktlæreren kan benytte et evalueringsskema, der udfyldes af eleven evt. i samarbejde med forældrene som forberedelse til samtalen.
- De enkelte kontaktlærere afgør, hvilke materialer de benytter ved samtalerne.
- Det er vigtigt, at eleverne oplever samtalerne som en rar situation.
- Det er vigtigt, at eleverne kommer til at forstå, at de har medansvar for egen læring.
Revideret
Vedtaget i skolebestyrelsen d. 13/8 2003
Revideret i skolebestyrelsen d. 11/1 2006
Revideret i skolebestyrelsen d. 8/2 2007
Revideret i skolebestyrelsen d. 6/10-2010
Revideret i skolebestyrelsen d. 7/10-2015
Skolens holdning til vold eller trusler om vold:
Vold er fuldstændig uacceptabelt. Hos Nr. Felding Skole og børnehus er vold eller trusler om vold et fælles problem, som skal løses i samarbejde mellem skole og hjem. Voldspolitikken skal være med til at sikre, at alle elever på skolen modtager størst mulig hjælp i de tilfælde, hvor de udsættes for vold af fysisk eller psykisk karakter.
Afgrænsning af begreber:
Fysisk vold omfatter aktivt påført vold som fx slag, spark, bid, kvælningsforsøg og knivstik.
Psykisk vold omfatter episoder, hvor en elev bliver udsat for verbale trusler, krænkelser, racisme truende adfærd, systematisk fornedrelse, ydmygelse, chikane eller lignende. Digital mobning og krænkende adfærd på digitale medier er også omfattet.
I det tilfælde, at der sker vold uden for vores åbningstid, vurderes det i det enkelte tilfælde, om det er vores opgave at gå ind i. En begrundelse for at vi handler er, at det omhandler vores børn/elever og vurderes at have en direkte indvirkning på deres trivsel hos os.
Sker der vold uden for vores åbningstid forventes det, at forældre som udgangspunkt forsøger at løse udfordringerne familierne i mellem, og orienterer os, hvis det er relevant i forhold til udførsel af vores arbejde.
Vold eller trusler om vold:
- Som udgangspunkt inddrages elevens/barnets kontaktvoksen/klasselærer(e) og evt. skolens ledelse hurtigst muligt med henblik på drøftelse af det videre forløb.
- Der udarbejdes et skriftligt notat om hændelsen, som lægges i sikre filer i Aula.
- Klasselæreren eller en anden ansat (faglærer, ledelse efter aftale) kontakter hjemmet og orienterer om sagen. Både den forurettede og den udøvende elevs forældre orienteres.
- Hvis forældre, mod forventning, ikke er orienteret om en henvendelse, så rettes kontakt til den pågældende lærer. Er man i tvivl, så rettes kontakt til klasselærer. Dette for at gå i dialog og få uddybet situationen. Ledelsen kan kontaktes, hvis forældrene har yderligere behov for dialog om episoden.
- Hvis den elev, som har udøvet vold, er 15 år eller derover, er det op til forældrene til den forurettede, om de vil politianmelde sagen.
- Det barn, som har været udsat for vold, skal have hjælp efterfølgende. Det er en dialog mellem forældre og skole, SFO og børnehaven, hvordan barnet hjælpes bedst muligt.
- Er et barn udsat for vold uden for vores åbningstid, men det alligevel vurderes at have indflydelse på barnets tilbagevenden i skole, SFO eller børnehave, så går vi i dialog om det videre forløb.
- Skolen kan, i forbindelse med vold eller voldelig adfærd, vurdere, at eleven skal sendes hjem i en kortere periode. Som udgangspunkt til dagen efter, medmindre andet vurderes hensigtsmæssigt. Elevens forældre vil blive ringet op, og skal herefter hente deres barn på skolen. Her aftales det videre forløb.
- Det vil være en forudsætning for at komme tilbage på skolen, at eleven, sammen med sine forældre, møder op på et aftalt tidspunkt på skolen for at drøfte, hvad der er snakket om hjemme, og under hvilke forudsætninger skolen vurderer, at eleven kommer tilbage til undervisningen på.
- Der henvises i øvrigt til https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1951 for detaljerede regler og paragraffer
November 2023 (redigeret august 2024)
Nr. Felding Skole og Børnehus´ holdning:
På Nr. Felding skole og børnehus er det vigtigt, at eleverne møder en varieret hverdag. Derfor er det naturligt, at noget af undervisningen kan omlægges til ture ud af huset, fagdage m.m.
Det skal indtænkes, at børnene skal arbejde på tværs af klassetrin i videst muligt omfang, men i den grad det giver mening. Fællesskabet og kendskabet til hinanden er noget, som vi vægter højt hos os.
Princip
Temauger/fagdage:
- Der kan arrangeres ture ud af huset af en dags varighed i alle grupper i børnehaven, SFO´en samt på alle klassetrin.
- Der bør afholdes min. en emneuge/-måned hvert år i skole og SFO
- Børnehaven afholder emnedage.
- Antallet af fagdage, emnedage, ture ud af huset er op til fagpersonalet at bestemme.
- SFO´en kan bede tilmeldte børn om fri fra skoletid (i begrænset omfang), hvis man skal på ture ud af huset. Dette aftales med ledelsen og de undervisere, der skal afgive børnene. Resten af børnene fortsætter almindelig undervisning.
Skolerejser:
- Afholdes hvert 2. år (lige år) med de samlæste 6.+7.klasser.
- Krav om minimum tre skoledage og to overnatninger, hvis transporten skal dækkes af DSB.
- Forældre dækker elevudgifter gennem egenbetaling/opsparing i klassekassen. Se fællesprincip vedr. betaling.
- Skolen kan vælge én destination, som skolerejsen går til hver gang.
- Skolen kan udvælge et antal faste destinationer, som klasserne kan vælge imellem. Ønsket er, at der skal kunne fravælges fx lang transporttid, hvis ønsket er mere tid til oplevelser på turen.
- Destinationen skal dog meldes ud senest året før.
- Hvis der i sjældne tilfælde er behov for, at en forælder skal deltage (hensyn til et barn), så sker dette på egenbetaling. Forælderen skal selv finde et sted at overnatte, står selv for kost, transport m.m.
- Rammerne for en forælders deltagelse aftales med skolen. Som udgangspunkt er man kun stand-by.
- Børneattest indhentes, hvis forælderen skal deltage aktivt i skolerejsen.
- En elev kan nægtes at deltage i skolerejsen, hvis skolen vurderer, at man ikke kan tage ansvar for barnet.
- Barnet skal tilbydes anden undervisning.
Lejrskoler:
- Lejrskoler kan arrangeres med én overnatning, hvor skolen står for alle udgifter.
- Forældre kan supplere med kage, madpakker m.m.
- Transport kan være forældrekørsel efter aftale
- Personalet står for dagenes indhold
- Forældrene overtager om eftermiddagen og står for overnatningen.
- Hver klasse stiller med relevant antal forældre
- Det er frivilligt om børnene overnatter. Forældre står selv for transport hjem om aftenen/morgenen, hvis det er nødvendigt.
- Lejrskolen kan ligge på to hverdage eller fra fredag til lørdag.
- Hvis den ene dag ligger på en lørdag, så er det en forældredag.
- På to hverdage overtager personalet om morgenen ca. kl. 7
For kørsel i biler gælder følgende:
- Ledelsen afgør, hvornår forældrekørsel i private biler anvendes.
- Personalet tilrettelægger forældrekørsel i private biler.
- Forældrene til et barn, som skal køres af en anden forælder, skal give digitalt samtykke hertil. Dette sker automatisk på Aula. Det er forældrenes ansvar, at denne tilladelse er opdateret. Det er personalets ansvar at undersøge tilladelserne forinden.
- Forældrene til børn, som er lavere end 135 cm, skal selv stille selepude/autostol til rådighed.
- Føreren skal sørge for, at køretøjet er i fuld forsvarlig stand og at montering af selepuder/autostol er korrekt samt at børnene er fastspændt med sikkerhedssele.
- Det påhviler den ansvarlige pædagog eller lærer, at sørge for, at:
- Forældre, som skal køre med børnene, er bekendt med dette materiale.
- Forhindre forældre i at køre med børnene, hvis dette ikke skønnes forsvarligt.
- Personalet skal have kasko på bilen, hvis de kører med børn.
- Forældre forventes at have kasko på bilen, hvis de kører med børn.
- Det er altid ledelsens vurdering, hvem der må kører med vores børn.
Forsikringsforhold vedr. kørsel i bil:
- Det er de almindelige forsikringsforhold for køretøjets ejer, der er gældende – selvom det er kørsel foretaget i skolen/SFO ens eller børnehavens åbningstid. Dette gælder både for personale og forældre.
Ordentlighed:
- Fællesbestyrelsen henstiller til at hvis der er børn, der enten ved hærværk eller uheld ødelægger noget, eller bliver dårlig i bilen, så påtager barnets forældre sig at dække de omkostninger, der kunne opstå i den sammenhæng.
For kørsel på cykel gælder følgende:
- Hjemmet orienteres i god tid om cykelturen.
- Børn og personale skal på turen bære cykelhjelm og refleksvest.
Forsikringsforhold vedr. cykelture:
- Holstebro Kommune har ikke tegnet en ulykkesforsikring, som dækker skader, som børnene måtte pådrage sig i forbindelse med aktiviteten.
- Holstebro Kommune har ikke tegnet en tingskadeforsikring, som dækker elevernes ejendele, hvis disse skades under aktiviteten.
- Forældre bør særligt overveje at tegne en ulykkesforsikring, som dækker personskader i forbindelse med aktiviteten. Forældre bør ligeledes overveje at tegne en indboforsikring, som også fungerer som ansvarsforsikring, hvis barnet skulle forvolde person- eller tingsskade over for andre.
Fællesbestyrelsen, november 2024
Nr. Felding Skole og Børnehus´ holdning:
Vi har ansvaret for – og er opmærksomme på hvor børnene/eleverne er i løbet af vores hverdag. I frikvarterer, skoven, legepladsen og på ture vægter vi, at børnene har nogle områder, hvor de kan lege uforstyrret. Vi finder, at det er en god læringsproces, at børnene kan håndtere denne frihed.
En medarbejder har mobilvagten, når man er på tur, så man altid kan komme i kontakt med relevante parter såfremt, at et barn forsvinder.
Børn, der bliver væk eller forlader vores område, er et fælles ansvar. Der ledes hurtigt efter barnet på matriklen/det område vi befinder os på.
Princip
- Nærmeste voksen får et overblik og leder efter barnet.
- Findes barnet ikke umiddelbart, så sender vi personalet ud for at lede efter barnet uden for matriklen/området.
- Er barnet ikke fundet efter kort tid kontaktes forældrene, for at orientere dem om situationen og evt. aftale det videre forløb.
- Kan forældre og skole/børnehave ikke finde barnet efter yderligere eftersøgning, så ringes 114 i samarbejde med forældre og ledelsen. (Stedfortræder træder til, hvis ledelsen ikke er der. Alternativt laves en fælles vurdering mellem forældre og den pågældende ansatte, hvis ledelse/stedfortræder ikke er til stede. Hellere handle end ikke at gøre det. Forældre involveres, hvis muligt, inden der ringes 114)
- Vi fortsætter eftersøgningen indtil barnet er fundet – andre borgere i Nr. Felding kan blive inddraget i eftersøgningen.
- Når barnet er fundet, vil vi altid orientere de berørte forældre.
- Herefter laves der aftale med forældrene om, hvem der taler med barnet om forløbet. Bl.a. at undersøge årsagen samt at snakke om, at man ikke må gå fra børnehaven/ skolens område uden en voksen eller tilladelse fra en voksen.
- Ved elever der forlader skolens område uden tilladelse, aftales der altid individuelle tiltag med forældrene.
- Ved børnehavebørn, der forlader børnehavens område undersøges der, hvordan barnet har lykkes med at komme gennem/over hegn m.m.
Fællesbestyrelsen, november 2024
Definition:
Ordet ”skærme” bruges som samlet betegnelse for iPads, computere samt interaktive tavler.
Betegnelsen ”elever” dækker også børnene i børnehave og SFO.
Princip for brug af mobiltelefoner og skærme:
Vi ønsker at eleverne får det bedste grundlag for at blive så dygtige de kan, samt at styrke deres rolle i det sociale fællesskab.
Når vi har valgt en mobilfri hverdag, så er det fordi vi ønsker at skærpe elevernes opmærksomhed i forhold til egen læring og på deres rolle i det sociale fællesskab – uden at de bliver distraheret af, hvad der sker på mobiltelefonen.
Mobiltelefoner og skærme skal derfor kun bruges der, hvor det giver mening i undervisnings – og aktivitetssammenhænge.
Fællesbestyrelsen d. 06/06-2024
Reglerne på Nr. Felding Skole og Børnehus er:
- For 0. til og med 7. klasse er hele skoledagen inkl. SFO mobilfri.
- For 0.-3. klasse kan mobiltelefoner blive i taskerne eller indsamles. Det er op til det enkelte team at administrere ordningen ud fra en fælles aftale.
- For 4.-7. klasse skal mobiltelefonerne afleveres fra skoledagens start, og de som ikke skal i SFO, får den udleveret igen, når sidste time slutter. Det er op til det enkelte team at administrere ordningen ud fra en fælles aftale.
- 7. klasse kan i kortere perioder få mobiltelefoner og skærme i udvalgte frikvarterer efter aftale. Dette på baggrund af et ønske om at lave noget socialt sammen på mobiltelefoner og skærme – fx at spille fælles spil m.m.
- For ordblinde gælder særlige regler. Dog gælder det fortsat, at mobiltelefoner og skærme kun skal bruges, når det vurderes relevant fra læreren/pædagogen.
- Den enkelte faglærer/pædagog bestemmer, hvornår eleverne skal bruge deres mobiltelefoner/skærme i undervisningen.
- Der vil i SFO 1 & 2 stadig være mulighed for ”gamer fredag”. Dette er i perioden 1/11 – 1/5, indtil kl. 15.00 de pågældende fredage.
- Hvis en elev, mod forventning, ikke følger ovenstående, så indleveres mobiltelefonen/skærm på kontoret. Dette gælder også, hvis der opstår uhensigtsmæssig brug af mobiltelefoner/skærme (fx spil i timerne m.m.)
- Indleverede mobiltelefoner/skærme kan som udgangspunkt hentes efter skoletid hos personalet.
- Hvis en telefon er indleveret gentagne gange inden for kort tid (en vurdering), så kan personalet vurdere, at den skal være inddraget i skoletiden i en kortere periode. Her må eleven løse opgaver på papir eller andet. Det er personalets ansvar at sørge for et alternativ.
- Hvis en telefon er indleveret gentagne gange inden for kort tid (en vurdering), så kan forældrene blive bedt om at hente telefonen/skærmen på skolen.
Udarbejdet af personalet 2023 – 2024
Bilag 1:
Smartwatch:
Brugen af smartwatches, sidestilles med brugen af mobiltelefoner, og er derfor underlagt overstående regler.
Hvad siger loven?
§ 25, stk. 4–6 Stk. 4:
- På 1.-7. klassetrin kan undervisningen organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin.
- Holddannelsen kan ske af praktiske og pædagogiske grunde.
- Den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen, som kan inddrages som en del af grundlaget for den pædagogisk begrundede holddannelse.
- Hvis den løbende evaluering indgår som en del af grundlaget, kan holddannelsen inden for det enkelte fag tidligst ske efter skoleårets begyndelse og kun omfatte dele af det enkelte fags stofområder samt kun ske for kortere kurser.
Stk. 6:
-
Eleverne skal på alle klassetrin undervises i deres klasser i den overvejende del af undervisningstiden.
Vores forståelse og definition af begrebet holddannelse er:
- Når undervisningen planlægges og udføres af et lærerteam, således at den organiseres i hold i en afgrænset periode indenfor de enkelte klasser eller på tværs af klasser/klassetrin, når det er pædagogisk begrundet.
- De pædagogiske begrundelser udspringer af et defineret behov og mål og udmønter sig i en organisering i en bestemt form ud fra bevidste valg af faglige og/eller sociale kriterier.
Det er således holddannelse, når:
- Et team har diskuteret behov, formuleret mål og valgt organisationsform
- Ressourcerne anvendes på en pædagogisk hensigtsmæssig måde
- Eleverne undervises på hold i en afgrænset periode og holddeling foregår inden for en klasse eller på tværs af klasser/klassetrin.
Revideret
Vedtaget i skolebestyrelsen d. 9. august 2004.
Revideret i skolebestyrelsen d. 22. november 2010
Revideret i skolebestyrelsen d. 7. oktober 2015.
Principper
- Ingen mellemtimer for eleverne.
- Klasselæreren bør have sin klasse hver dag.
- Sprogtimerne bør ikke ligge i forlængelse af hinanden.
- Der skal være mulighed for parallellægning af fag/timer for at tilgodese teamsamarbejdet på tværs af klasser og fag.
Revideret
Revideret i fællesbestyrelsen den 29. oktober 2018.
Klasseforældremøder
- Der afholdes et klasseforældremøde hvert skoleår – det tilstræbes afholdt inden efterårsferien.
- Dagsorden til klasseforældremøder udarbejdes af klasselærer og forældrerådet.
Klasseforældreråd
- Skolebestyrelsen opfordrer til, at der dannes klasseforældreråd i alle klasser.
- Klasseforældrerådene tilrettelægger klassearrangementer.
- Klasseforældrerådene sørger for at der er forplejning (frugt/kaffe/kage) til forældremøderne.
Skole-hjem-samtaler
- Der afholdes skole-hjem-samtaler i alle klasser 1 gang i efteråret på baggrund af Dialogprofilen.
- Yderligere samtaler afholdes efter behov.
- Eleverne deltager i samtalerne i det omfang kontaktlærerne vurderer, der er behov for det.
Kontakt mellem hjemmet og skolen
- Meddelelser og informationer tilstræbes i videst muligt omfang at formidles via Aula.
- Ved skriftlige henvendelser er svartiden max 2 hverdage iflg. Holstebro Kommunes retningslinjer.
- Personalet kan kontaktes i kontorets åbningstid 7.00-15.00 man - tor og 7.00-14.00 fredag. Ved akut behov kontaktes skolelederen som vurderer behov for videre kontakt til læreren.
- Der opfordres til direkte dialog ved individuelle bekymringer.
Åbent hus
- Forældrene er altid velkomne på skolen.
- Forældrene opfordres til at kontakte læreren forud for besøg.
- Der afholdes åbent hus 5 dage i løbet af skoleåret, heraf første skoledag, jule-klippedag og en bedsteforældredag.
Andet
- Der udpeges en kontaktperson blandt de forældrevalgte til hver klasse.
- Der udarbejdes en oversigt over de forventede opgaver forældrerådet har i løbet af året.
- Der deltager et skolebestyrelsesmedlem i klasseforældremøder.
- Skolebestyrelsen informerer forældrene bl.a. gennem Aula.
- Det tilstræbes, at der afholdes et årligt fælles arrangement for alle elever og forældre i pågældende klasse.
Indtjening til lejrskole
- 6. klasse, forældre og klasselærer står i samarbejde for skolebod og lignende aktiviteter. Aktiviteterne har til formål at dække flest muligt af de udgifter klassen får i forbindelse med turen til Bornholm.
- Såfremt en elev forlader klassen inden turen udbetales pengene ikke individuelt men forbliver i puljen.
- Såfremt en elev vælger ikke at deltage på turen udbetales der ikke penge til eleven.
- Såfremt klassen har valgt en individuel årlig indbetaling til turen, refunderes disse såfremt eleven forlader skolen inden turen, eller hvis man pga. sygdom, dødsfald i nærmeste familie eller lignende årsager ikke deltager.
Revideret
Revideret i skolebestyrelsen den 7/10-2015.
Revideret i skolebestyrelsen den 5/10-2021.
Nr. Felding Skole og Børnehus´ holdning:
Fællesbestyrelsen åbner op for, at der i enkelte tilfælde kan være tale om forældrebetalinger. Dette gælder, når der er tale om opsparing til klassekasser, skoleudgifter til ture ud af huset m.m.
Børn der kommer ind i en klasse, er automatisk del af klassekassen, og skal ikke indbetale ekstra.
Børn der forlader en klasse, får ikke indbetalte/indtjente penge til klassekassen tilbage.
Princip
Skolen betaler for:
- Førskolemøde i april: Skolen serverer Pizza, kaffe/te og vand.
- Sidste skoledag før sommerferien: Skolen betaler for middagen til 7. klasses elever og lærere.
- Fællesmøder: kaffe/the til forældre, når skolen indkalder til et fællesmøde.
- Jule- og sommerafslutning for Fællesbestyrelsen.
- Bedsteforældredag/Åbent hus: Kaffe og the i pauserne
Skolerejsen:
- Forældrene betaler/sparer op til dækning af alle elevudgifter pt ca. 2.500 kr..
- Skolen dækker alle udgifter der vedrører personalet.
For at sætte rammer for salg af kage, mad m.m. i skoletid, har fællesbestyrelsen udarbejdet følgende:
- Opsparing til klassekasse: Klassekassen bruges til at indkøbe ting til klassen, skolerejser, andre arrangementer i forældreregi m.m.
Årshjul: Forældrene står selv for at bage, indkøbe og koordinering af salget:
- Juleklippedag (æbleskiver, knas m.m.): 6. klasse
- Decembersalg (salg af risengrød/pebernødder): 7. klasse
- Fastelavnsboller: 5. klasse
- Temauger (kagesalg): 4. klasse
- SunLolly på en varm dag: 6. klasse
- Hvis der kommer andre forslag til salg, så vendes det i bestyrelsen. Forslag skal komme ind i god tid, så det kan sættes på et bestyrelsesmøde.
- Åbent hus: skolen sørger for kaffe/the til pauserne
- Bedsteforældredag: Skolen sørger for kaffe/the – bedsteforældrene kan selv medbringe en picknickkurv/kage/brød til egen familie. Alternativt kan der bestilles over madordning.
Forældremøder:
- Forældrene sørger selv for forplejning, hvis det ønskes. Der kan tages betaling.
- Det aftales i det enkelte forældreråd, om der skal indbetales løbende til klassekassens opsparing.
- Forældrerådet aftaler, hvad der skal sælges/arbejdes med uden for skoletid (fx salg af strømper m.m.)
Skolefest:
- Elevernes salg i egne boder går til klassekassen.
- Støtteforeningen står for halleje, scene m.m. gennem sponsorater samt indtjening på indgangsbilletter.
- Indgangsbillet til skolefesten: 50 kr. pr. voksen, børn er gratis (går til støtteforeningen)
- Fordeling af boder aftales blandt personalet & elever.
- BHK-6. klasse står for boder, mens 7. klasse står for skuespil.
- Der opfordres til at handle lokalt
Ture ud af huset: Skolen, SFOen og børnehaven må opkræve 50 kr. pr barn til ture ud af huset. Det er op til ledelsen at vurdere, om der skal være en forældrebetaling på turen.
Fællesbestyrelsen, november 2024
Nr. Felding Skole og Børnehus´ holdning:
Formålet med idrætsundervisningen er, at eleverne gennem idrætslige oplevelser og erfaringer opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og almen udvikling. Eleverne skal opleve glæde og lyst til at udøve idræt, samt udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse, og lære at indgå i et forpligtende fællesskab. Idrætsfaget skal også være med til at give eleverne et sundt og varieret kropsideal.
Formålet med svømmeundervisningen er, at fokusere på elevernes kendskab til at sikre sig selv, selvredning og bjærgning i og på vand. Der er fokus på ansvarlig adfærd, og at eleverne skal lære at handle i overensstemmelse med egen formåen i og på vand.
Det er centralt, at undervisningen tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger og kendskab til svømmeteknikker. Der arbejdes generelt med vandtilvænning og tryghed. Eleverne bliver introduceret for, forskellige svømmeteknikker herunder brystsvømning, rygcrawl, crawl og svømning under vand.
Formål:
Eleverne får mulighed for, at tage forskellige svømmemærker. Mærkerne opnås ud fra elevernes kompetencer til at færdes i vand.
Princip
- Omklædning:
- eleven medbringer håndklæde, svømmebriller/idræts- og fodtøj til formålet, og som er tilpasset årstiden.
- det er vigtigt at have tøj på, der er godt at bevæge sig i.
- alle børn klæder om før og efter idrætstimen.
- Ved glemt idrætstøj låner man t-shirt og håndklæde på skolen, hvis det er muligt – ellers deltager man i det tøj, man har på.
- I de større klasser kan man hente idrætstøjet hjemme, efter forudgående aftale med en lærer. Eleven skal være tilbage til undervisningens start.
- Til svømning er det vigtigt, at pigerne har en badedragt/sportsbikini og drengenes badebukser ikke går under knæene af hensyn til bevægelighed. Alm. bikini er ikke tilladt.
- Vær opmærksom på at spring fra vippen stiller høje krav til meget kropsnært svømmetøj, idet trykket kan bevirke at løst tøj bliver presset af.
- Bad:
- der bades efter hver idrætstime.
- brug af shampoo kan være upraktisk i de yngste klasser, da det kan være svært for eleverne selv at vaske det ud.
- Fritagelse for bad accepteres normalt ikke - hvis man har glemt sit håndklæde må man låne af en kammerat eller skolen.
- Inde-/udesæson:
- Hal: Indesæsonen varer normalt fra efterårsferien og indtil påske… hvis påsken falder tidligt kan den dog strækkes til 1. maj.
- Ude: Udesæsonen varer tilsvarende fra 1. maj og indtil efterårsferien.
- Fritagelse:
- Fritagelse kan kun ske ved besked fra hjemmet i Aula med gyldig fritagelsesgrund angivet.
- Er man fritaget fra undervisningen møder man selvfølgelig op og følger undervisningen ”fra sidelinjen” eller går til hånde i det omfang, man kan.
- Menstruation:
- Hvis pigerne pga. menstruation ikke ønsker at bade med de andre elever, giver hun blot læreren besked om dette, og får så lov at gå i bad lidt før de andre.
- Menstruation er normalt ikke gyldig fritagelsesgrund fra hverken timerne eller badet.
- Dette gælder dog ikke i svømning, hvor pigerne kan nøjes med at kigge på.
- Fodvorter:
- Elever med fodvorter skal omgående i behandling. Så længe fodvorterne stadig kan smitte, skal man medbringe badesandaler el.lign., så man ikke smitter de andre under badet.
- Fodvorter giver normalt ikke grund til fritagelse fra bad!
- Skriv venligst i Aula, hvis jeres barn døjer med fodvorter.
- Smykker/Ure:
- Det er 100% forældrenes ansvar at aftale med barnet, om øreringe skal tages ud, tapes eller forblive i forbindelse med idræts-/svømmeundervisningen.
- Hængeøreringe frarådes til enhver tid.
- Ringe, halskæder, piercinger og armbånd skal tages af inden undervisningen.
- Ure tages af, medmindre det er relevant for undervisningen at bruge ur.
- Besked til hjemmet:
- Hvis en elev har glemt tøj el.lign. gentagne gange, vil hjemmet få besked om dette. Dette gælder også hvis man udebliver fra idrætstimerne uden besked fra hjemmet.
Fællesbestyrelsen, november 2024
Nr. Felding Skole og Børnehus´ holdning:
Fra skoleåret 2024/25 samlæses alle klasser som udgangspunkt i flest mulige timer.
Dette bunder i:
- et økonomisk hensyn, da det er dyrt at drive små klasser (under 18-20 elever)
- at vi ønsker at frigive flere hænder til støtte, vejledningstimer m.m.
- at vores klassestørrelser er så små, at det påvirker børnenes mulighed for at danne relationer i klasserne.
- at vi ønsker klassestørrelser, der giver flere muligheder for en alsidig undervisning med større elevmasse samt mulighed for varierede grupper.
Der tages udgangspunkt i den enkelte klasse og deres behov. På den måde vil det variere, hvor mange samlæste timer, der læses på de forskellige hold.
Det betyder også, at der vil kunne komme klasser, der ikke samlæses væsentligt, hvis elevtallet er for højt – eller der er andre hensyn.
Princip
På et lærermøde drøfter personalet mulighederne/behovet for samlæsninger og hvilke klasser, der skal dannes.
Samlæsningerne sker som udgangspunkt allerede mellem børnehaveklassen og 1. klasse, men i et begrænset omfang.
Der stræbes i klassedannelserne mod:
- At klassen er lige så godt stillet, som en klasse, der ikke er samlæst.
- At alle elever kommer i klasse med kammerater, som de trives godt med
- At der er en god fordeling af piger og drenge
- At antallet af elever i klassen balancerer med de hensyn, der skal tages i forhold til det sociale og faglige.
- At der i klassedannelserne er opmærksomhed på elevernes behov*
- * Personlige forudsætninger (f.eks. motivation for at gå i skole, selvstændighed eller andet, som er vigtigt at vide omkring barnet)
- * Barnets sociale relationer (f.eks. hvem trives barnet godt med, hvem trives det ikke godt med, skal der hjælpes med noget i forhold til et klassefællesskab?)
- * Faglige styrker og udfordringer
- * Særlige opmærksomhedsområder (f.eks. ordblindhed, læsevanskeligheder, personlige udfordringer og eventuelle aftaler, der er lavet i den forbindelse)
- * Skolehjem samarbejdet (f.eks. hvis der er et særligt samarbejde med hjemmet omkring barnet)
- * Andet
Information om samlæsninger
- Info om nødvendigheden af klassesamlæsninger sendes ud til førskoleforældre samt børnehaveklasseforældre på AULA i forbindelse med førskoleopstart.
- Dagen efter informeres eleverne. Dette skal fremgå af forældrebeskeden.
- I starten af skoleåret (august måned) afholdes et forældremøde, for de involverede klassers forældre. Her deltager ledelsen, bestyrelsesrepræsentant samt relevant personale.
- Personalet omkring klasserne arrangerer undervisning/forløb/sociale aktiviteter på tværs af klasserne, for at knytte eleverne sammen.
Fællesbestyrelsen, november 2024